Hurtig og agil SAP-integration

ROYAL UNIBREW

Da Royal Unibrew overtog Norges næststørste bryggeri, Hansa Borg, blev en omfattende SAP-løsning rullet ud på under ét år. Det tætte samarbejde med SOA People, som en række Royal Unibrew-medarbejdere her sætter ord på, har givet bryggerikoncernen den nødvendige fleksibilitet til at håndtere opkøb og vækst på tværs af grænser.
Kontakt os

SAP er en central vækstmotor for drikkevarekoncernen Royal Unibrew. Med en ambitiøs opkøbsstrategi er hurtig integration afgørende. Nøglen er at kunne skalere hurtigt.

“Vi har brug for en agil SAP-implementering, der matcher vores behov i et marked i forandring. SOA People leverer netop den fleksibilitet. Deres fleksible organisering og internationale erfaring gør os i stand til at opnå hurtige og effektive SAP-implementeringer,” forklarer Jonna Vestergaard, Head of Corporate Functions IT.

Problemfri integration og samarbejde

Siden 2021 har SOA People været en fast del af Royal Unibrews SAP-setup. Da Royal Unibrew købte Norges næststørste bryggeri Hansa Borg, lykkedes det Royal Unibrew og SOA People at implementere en omfattende SAP-løsning på under ét år.

Go-live i januar 2025 blev efterfulgt af en intensiv hypercare-fase, som sikrede en problemfri overgang og en problemfri integration af den nye forretningsenhed.

Kan mobilisere konsulenter hurtigt

Opkøbet krævede tæt integration af mobile applikationer og logistiksystemer. Thomas Pontoppidan, Functional Lead, roser samarbejdet:

“Hansa Borg-opkøbet demonstrerede, at vi sammen med SOA People kan mobilisere kompetente konsulenter hurtigt – det fungerer langt bedre end ad hoc-løsninger.”

Ifølge Jan Juhl, også Functional Lead, fungerer SOA People’s konsulenter som en naturlig del af det interne team:

“Forretningen har ikke oplevet nogen skel mellem os i Royal Unibrews IT og SOA People’s konsulenter. Det gør det muligt at reagere hurtigt på ændringer og sikrer, at vi alle arbejder mod fælles mål med høj effektivitet og en agil arbejdsmetode.”

En stærk kultur med lokale rødder

Royal Unibrew er stolt af sin “do’er-kultur”, der bygger på flade strukturer og en kollektiv holdindsats.

Virksomheden er tro mod sin historie og sine dybe rødder i Faxe og har i hjembyen bevaret en unik identitet, som bidrager til hurtige beslutningsprocesser og en innovativ tilgang til opgaverne.

“Vores kultur med en flad struktur og hurtige beslutningsprocesser er den drivende kraft bag vores evne til at integrere nye opkøb effektivt. Vi vil have medarbejdere med ansvar og drive – det er den kultur, der driver vores succes, og det forstår SOA People til fulde,” siger Jonna Vestergaard.

Fremtidens SAP-specialister

For at imødegå en aldrende specialistmasse åbner Royal Unibrew sine projekter for unge talenter fra SOA People’s SAP-akademi i Holland. Simon Hyrpel, Functional Lead på Sales & Distribution, siger:

“De unge talenter har rigtig meget energi og er villige til at sætte en ekstra indsats ind. De bringer ikke blot teknisk ekspertise, men også en frisk, innovativ tilgang, som er afgørende for fremtidens løsninger.”

Klar til fremtiden

SAP-arkitekt Sune Lystrup Andersen understreger værdien af kombinationen mellem erfarne kræfter og unge talenter:

”De unge konsulenter har en frisk tilgang til SAP, og deres evne til at lytte til brugernes behov er uvurderlig. Sammen med de erfarne kollegaer sikrer vi, at vi hele tiden leverer innovative og effektive løsninger til gavn for Royal Unibrew og vores kunder.”

Et anderledes samarbejde i et krævende marked

For SOA People adskiller samarbejdet med Royal Unibrew sig markant fra mange andre kunder, fortæller salgsdirektør hos SOA People, Karina Vittrup:

“FMCG-markedet er ekstremt dynamisk og stiller nogle helt særlige krav til både fleksibilitet og hastighed. Hos Royal Unibrew oplever vi en sjældent høj grad af fremdrift, beslutningskraft og forretningsforståelse, som stiller store krav til os som leverandør – men også gør samarbejdet enormt spændende og udviklende.”

Director of SAP hos Royal Unibrew, Jack Madsen, slår fast:

“Vi har ikke bare brug for SOA People’s dygtige konsulenter. For os er SOA People en agil og integreret partner, der hele tiden er klar til at tilpasse sig og handle hurtigt på det omskiftelige marked, vi opererer på. Det er afgørende for os.”

”Vi har ikke bare brug for SOA People’s dygtige konsulenter. For os er SOA People en agil og integreret partner, der hele tiden er klar til at tilpasse sig og handle hurtigt på det omskiftelige marked, vi opererer på. Det er afgørende for os.”

Royal Unibrew

Børsnoterede Royal Unibrew er Danmarks næststørste bryggerivirksomhed med en bred portefølje af kendte brands, bl.a. Royal Beer, Faxe Kondi, Ceres, Albani, Thor, Cult, Egekilde, Shaker, Nikoline, og Mokaï. De seneste fem år har Royal Unibrew gennemført adskillige opkøb i både indland og udland, bl.a. Bryggeriet Fuglsang (Danmark), Rebæl (Danmark), Nørrebro Bryghus (Danmark), Tanker Brewery (Estland), Amsterdam Brewery (Canada), Hansa Borg Bryggerier (Norge) og senest Vrumona (Holland) og Minttu (Finland).

Ønsker du at vide mere om netop dette projekt, eller hvordan vi kan hjælpe din virksomhed?

Udfyld formularen eller ring til os på
+45 3555 5575